At være i ro er ikke afslappende for alle

Fordi for nogle af os har det at holde os beskæftiget gennem livet været en coping skill. En ubevidst overlevelsesstrategi for at undgå at skulle mærke og forholde os til vores inderside.

Det har været for smertefuldt at være os.

Vi har derfor lært at overdøve og bedøve os selv med stimuli & travlhed, for AT MÆRKE hidtil har været for skræmmende og overvældende. Flugten væk fra os selv har været kroppens måde at beskytte os på.

Men mange af os behøver ikke dette panser længere. Vi længes efter at føle os mere trygge og rolige i os selv. Frie i vores følelsesliv - og fleksible i livets store og små bevægelser. Vi vil forandring - vi er i forandring…

Traumer sætter sig som dysregulering i det autonome nervesystem. Og et dysreguleret nervesystem vil ofte føle sig truet af afslapning og stilhed. Fordi det er ukendt land. Og fordi det aldrig har føltes trygt og behageligt at være i ro.


At lære at finde ro og være med os selv i roen er essentielt for vores trivsel, sundhed og livskvalitet. At opbygge en tryg baseline, hvor nervesystemet kan reguleres tilbage til ro efter en aktivering eller længerevarende dysregulering er altafgørende for vores helingsrejse. For vi kan kun hele når nervesystemet er roligt.

At blive bevidst om egne mønstre, og kunne kortlægge sit eget nervesystem, selv og/eller med hjælp fra en terapeut kan være første skridt på vejen mod en friere og tryggere krop og tilstedeværelse  i verden.

Vi har alle evnen til at hele og til at opbygge kapacitet til at være med os selv uden, at vi føler os truet. Vi fortjener alle at føle os trygge, og kunne nyde når roen indfrier sig.

Kroppen har alle svarene - vi skal bare give os selv tid og ro til at lytte.

Previous
Previous

De fire traumeresponser: Fight, flight, freeze & fawn

Next
Next

Hvad er selvregulering? Regulering af nervesystemet