De fire traumeresponser: Fight, flight, freeze & fawn
Vores hjerne scanner hele tiden verden for farer (neuroception). Når vores hjerne registrerer farer og trusler i omgivelserne responderer vores autonome nervesystem automatisk med at sende stresshormoner ud i kroppen, så vi enten kan kæmpe, flygte eller fryse. Det er sådan vi evolutionært er skabt til at komme i sikkerhed, skabe tryghed og sikre vores arts overlevelse. Et sundt og velreguleret nervesystem bevæger sig fleksibelt mellem aktivering og hvile. Vi kan stresse op, så vi kan mobilisere os, men når oplevelsen af faren er overstået regulerer vi tilbage til en tryg og rolig tilstand. Vores baseline.
Et traume er et naturligt kropsligt reaktionsmønster på en eller flere hændelser (kort eller langvarigt). Det er ikke hændelsen i sig selv som udgør traumet, men hvordan vi responderer på hændelsen indeni. Ved traumer vil vi mere eller mindre være på vagt hele tiden. Vores autonome nervesystem ser og opfatter alle og alt som farer og trusler, hvilket medfører, at vi hele tiden er i en stressaktivering, som på sigt er meget ødelæggende for vores trivsel og sundhed. Vi aktiveres og trigges af mennesker og vores omgivelser uden, at der er nogen reel farer, fordi nervesystemet og kroppen ‘sidder fast’ i fortidens minder og hændelser.
Dette kan vi kalde en traumerespons. En overlevelsesstrategi, et forsvar, en selvbeskyttende rustning mod verden, som aktiveres helt automatisk fordi, at kroppen ønsker at passe på os.
Det som er uhensigtmæssigt ved ubehandlede traumer er, at vi kan sidde fastlåste i en eller flere responser, som er ødelæggende for vores livskvalitet. Der findes idag fire anerkendte traumeresponser, fight, flight, freeze & fawn. Måske du kan genkende dine adfærdsmønstre i en eller flere af dem?
Der er ikke nogen traumerespons der er dårligere eller bedre end nogen anden. For mit eget vedkommende har viden om dette været en kilde til heling, til at forstå mig selv meget bedre, og langsomt begynde at kortlægge mit nervesystem.
🧡For den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at hele sine traumer.
